Dansk Fodbold

FCM-angriber bomber løs i udlandet: Har sat rekord

Luca Pfeiffer fik ikke sit gennembrud i Superligaen i første omgang, men nu bomber han løs under sit lejeophold i 2. Bundesligaen.

Luca Pfeiffer nyder godt at lejeopholdet i det tyske. Foto: Getty Images/FC Midtjylland

To mål på 17 kampe. Det var, hvad det i første omgang blev til for Luca Pfeiffer hos FC Midtjylland.

Nu er han dog ved at genfinde målinstinktet i 2. Bundesligaen, hvor han for tiden er på et lejeophold fra FCM til SV Darmstadt.

SV Darmstadt topper lige nu 2. Bundesligaen, og det kan Luca Pfeiffer i høj grad tage en stor del af æren for.

Den høje tysker har nemlig nettet 11 gange i ligaen, hvoraf de otte mål er faldet i de seneste seks kampe.

Senest scorede han to mål mod St. Pauli i weekenden, og han har derfor skrevet sig i historiebøgerne for den tyske 2. Bundesliga.

Luca Pfeiffer og holdkammeraten Phillip Tietz har således begge rundet 10 ligamål, og det har de gjort hurtigere end nogen anden angrebsduo før i 2. Bundesligaen.

Læs også: INDBLIK: Den mest vindende aktive fodboldspiller – Dani Alves

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Nu lyder spørgsmålet så, om Luca Pfeiffer skal retur for at forsøge sig med Superliga-bold hos FC Midtjylland igen.

– Som det ser ud nu, skal jeg tilbage til Danmark i næste sæson, siger den 25-årige tysker ifølge Main-Spitze inden han fortsætter:

– På den anden side føler jeg mig meget godt tilpas her i Darmstadt. Men jeg skrev under på en kontrakt i Danmark, der stadig gælder i to år. Og i sidste ende bestemmer klubben i Danmark, hvad der skal ske.

Luca Pfeiffer har kontrakt med FC Midtjylland frem til sommeren 2024.

Læs også: Bo Henriksen: Her skiller FCM sig ud

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P