
Medie: Real Madrid og Chelsea jagter fransk landsholdsspiller
Både Real Madrid og Chelsea vil angiveligt hente Aurélien Tchouaméni
fra AS Monaco.

Aurélien Tchouaméni er lige nu afsted med det franske landshold, som tirsdag aften møder Finland på udebane. Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix
21-årige Aurélien Tchouaméni fra AS Monaco skulle eftersigende være en eftertragtet herre. I hvert fald melder Marca, at både Real Madrid og Chelsea jagter den unge franskmand, der har seks landskampe på CV’et.
Tchouaméni kom til AS Monaco fra Bordeaux i 2020 og har siden etableret sig som en stor profil i Ligue 1.
Læs også: Medie: Arsenal tager afsked med angrebsduo
Prisen for Aurélien Tchouaméni skulle angiveligt ligge på omkring 36 millioner euro – altså godt 300 millioner kroner.