Sydafrika mistænker matchfixing – Se hændelsen her
Sydafrika missede søndag aften muligheden for VM efter et kontroversielt straffespark til Ghana, som de nu vil have undersøgt for matchfixing af FIFA og CAF.
Søndag aften var der en plads på spil til de afgørende playoff-kampe til VM, da Ghana hjemme i Cape Coast tog imod Sydafrika. Her tilspillede hjemmeholdet sig en vital 1-0 sejr, der dermed sikrede nationen en sejr og endnu vigtigere en plads til de kommende VM-playoff-kampe.
Scoringen var dog en kontroversiel en af slagsen, da den kom efter et tvivlsomt straffespark, som sydafrikanerne nu vil have undersøgt.
De mener nemlig, at der er tale om decideret matchfixing.
– Vi mistænker at kampen var matchfixet og vores holdning er, at det skal undersøges. Dommernes opførsel efterlod meget at ønske, og vi vil have både CAF og FIFA til at undersøge det, siger Tebogo Motlanthe, der er direktør i det sydafrikanske fodboldforbund.
Du kan se straffesparkskendelsen herunder: