Xavi straffer spiller – Brød et af de ti bud
Barca-spilleren har fået en bøde for at komme for sent til træning. Det sker blot få dage efter Xavi kom med sine ti bud, hvor det at møde halvanden time før træning er et af buddene.
Ousmane Dembele har fået en bøde for at komme tre minutter for sent til træning. Det skriver spanske ESPN.
Ifølge mediet, havde Xavi bedt spillerne i FC Barcelona om at møde ind klokken halv ni fredag, halvanden time før træning, men Ousmane Dembele kunne altså ikke overholde deadlinen.
Tre minutter er ikke en voldsom stor forsinkelse, men som bekendt er det en af de ting, Xavi ikke tolererer.
Læs også: De ti bud er landet i Barcelona sammen med Xavi
Der er ingen meldinger om beløbet på bøden.