Morten Olsen vender hjem til Parken
Morten Olsen kan bryste sig af, at have været landstræner i 15 år. Han har ikke været i Parken siden pandemiens start, og gør i dag retur på tribunen.
Morten Olsen er tilbage i Parken for første gang siden pandemien gjorde sit indtog, og stemningen på tribunen er noget, som bringer minderne frem for den tidligere landstræner.
– Den her kulisse har givet mig store aftener både som spiller og træner. Nu er man jo publikum, og jeg håber også, det giver en god aften. Det er jeg sikker på, der er jo allerede en fantastisk kulisse, siger Morten Olsen til Kanal 5.
Olsen har flere gange fået kredit fra blandt andre Kasper Hjulmand, som manden der byggede fundamentet for det landshold vi ser nu, men ifølge den tidligere landsholdstræner skal han ikke have æren.
– Jeg har måske sat noget i gang i min karriere, men det er arbejde fra hele DBU, ungdomstrænere og akademier rundt omkring, som har taget, en del af det jeg kom med til sig. Det har givet spillerne mulighed for at uddanne sig ude i klubberne, slutter Morten Olsen, som understreger, at han nok er roligere på tribunen, end han var på trænerbænken.
Læs også: Simon Kjær: Har aldrig trivedes bedre