Premier League

Contes indtog i Tottenham: Slut med ketchup og mayonnaise

Antonio Conte har angiveligt fortalt flere spillere, at de er overvægtige. Derfor har han nu ændret en række ting i klubbens kantine.

Conte
Antonio Conte har indført en række ændringer i Tottenhams kantine. Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Antonio Conte har lidt af et ry. Tidligere har det forlydt, at han har nægtet sine spillere at dyrke sex inden kampe, og nu skulle den iltre italiener have ændret en række ting i Tottenhams kantine. Angiveligt fordi han synes, at flere spillere er overvægtige.

Det beretter The Athletic i hvert fald. Ifølge mediet skulle Conte efter Conference League-sejren over Vitesse have fortalt flere af spillerne, at de er overvægtige, og at de skal ændre deres mentalitet.

Derfor har han nu han fjernet sandwiches og tung mad fra menuen i klubbens kantine, og så er ketchup og mayonnaise desuden blevet forbudt. Derudover er der blevet skåret i mængden af juice, og så skulle han også have beordret, at der fremover bliver brugt mindre olie og smør i madlavningen.

Læs også: Vild familiehistorie om en nyslået polsk landsholdsspiller, der aldrig har været i landet

Antonio Conte har indtil videre stået i spidsen for Tottenham to gange. Det har resulteret i en 3-2 hjemmesejr over Vitesse og en 0-0 kamp ude mod Everton.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P