
AGF tester to prøvespillere i kamp
AGF har i øjeblikket besøg af to unge prøvespillere fra Island, der begge er i truppen til dagens træningskamp mod Esbjerg fB.

AGF har gennem tiden haft en fin og succesfuld historik med islændinge i klubben, og nu kan der være yderligere to på vej til Aarhus. I hvert fald har superligaklubben i øjeblikket besøg af hele to af slagsen i form af Daníel Freyr Kristjánsson og Robert Frosti Thorkelsson.
Begge er de fra årgang 2005 og spiller til dagligt i Stjarnans ungdomsafdeling samt på det islandske U17-landshold.
Senere på onsdagen møder AGF på udebane Esbjerg fB i en planlagt træningskamp, og her har man valgt at udtage de to unge islændinge. Det oplyser den aarhusianske fodboldklub på sin hjemmeside.
Læs også: Stephen Odey om fremtid: Har ikke hørt fra Brøndby og AGF