Premier League

Chelsea smed vigtige point i toppen, da de snublede mod Burnley

Premier Leagues etter fra Chelsea tog imod Burnley på Stamford Bridge. På trods af stor dominans fra hjemmeholdet, kunne Burnley holde stand i kampens første halvdel. Og på overraskende vis fik de kæmpet sig til et enkelt point efter en flot anden halvleg.

Kai Havertz scorede på et flot hovedstød efter 34 minutter. Assisten stod Reece James for. Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Topholdet Chelsea tog hjemme imod Burnley. Udeholdet kæmpede ihærdigt og holdte stand i kampens første halvdel, hvor de var nede med 0-1. Til gengæld slog de flot tilbage i anden halvleg og fik et 1-1 resultat hevet hjem med hiv og sving.

Det var dog ren og skær Chelsea-dominans i kampens indledning, hvor det blev til flere gode chancer. Dog uden mål til følge.

Efter små 30 minutter fik Kai Havertz et unødvendigt skub i siden af Burnley-backen, Matthew Lowton, der sendte tyskeren ud over banden. Men han kom sig dog heldigvis hurtigt efter den uheldige situation, og derefter gik der ikke længe, før Havertz skulle gøre sig mere positivt bemærket.

Et knivskarpt indlæg fra Reece James iscenesatte nemlig en helt nøgen Havertz, der kunne pande London-klubben i front efter 34 minutter til en fortjent føring.

I anden halvleg kom Burnley mere frem på banen, men de fik ikke konverteret chancerne til mål.

Ikke desto mindre var det fortsat et Chelsea-mandskab, der havde god kontrol over kampens begivenheder, da de langsomt spiste sig ind i opgørets anden del med flere forsøg på mål.

Læs også: Guardiolas mandskab vandt sikkert derbyet – og farvede Manchester lyseblå

Men pludselig var det Burnley, der tog fusen på alt og alle. Efter nogle fine pasninger fik de broderet sig igennem forsvarskæden, hvor den tjekkiske landsholdsspiller, Matej Vydra, nemt kunne skrabe den i målet. 1-1 på Stamford Bridge.

Kampens sidste fase var ren Chelsea-belejring af Burnley-feltet, men ind ville bolden ikke. Kampen slutter 1-1.

Crystal Palace sejrede sikkert
På Selhurst Park tog Crystal Palace imod Wolverhampton. Den kamp vandt hjemmeholdet sikkert med 2-0 på mål af Wilfred Zaha og Chelsea-lejesvenden Conor Gallagher.

Læs også: Bekymret Solskjær efter derbynederlag: Vi spiller ikke på den måde, jeg ønsker!



Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Læs også: Phil Foden efter derbysejr: Vi dominerede alt

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P