Serie A

AC Milan-træner: Inter er favoritter til mesterskabet

Søndag står den på derby-opgør, når AC Milan møder Inter i Serie A. Selvom AC Milan er kommet godt fra start, så mener deres cheftræner, Stefano Pioli, at det fortsat er Inter, der er favorit til mesterskabet.

AC Milan spiller deres næste opgør i Serie A lørdag den 20. november mod Fiorentina. Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix.

AC Milan og Inter skal søndag møde hinanden i et sandt derby-opgør, når de to Milano-klubber brager sammen i Serie A.

Selvom AC Milan på nuværende tidspunkt er foran med syv point ned til Inter, så mener deres cheftræner, Stefano Pioli, at Inter fortsat er favorit til den italienske Scudetto.

– Inter er favoritter, fordi de vandt titlen i sidste sæson, og de ved hvad der skal til for at vinde, siger Stefano Pioli til La Gazzetta dello Sport.

Læs også: Italiensk medie: Genoa ansætter ukrainsk legende

Men selv hvis Piolis mandskab skulle tabe søndag til naboklubben, så er mesterskabschancerne stadig intakt.

– Sæsonen er kun lige begyndt, så resultatet vil ikke få betydning for den endelige stilling. Det er en meget vigtig kamp for os og for vores fans, men vi kan ikke kigge alt for langt frem, siger Stefano Pioli.

De to Milano-klubber, AC Milan og Inter, tørner sammen søndag klokken 20:45 på San Siro.

Læs også: Simon Kjær storhyldes i de italienske medier efter Roma-sejr

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P