Europæisk Fodbold

Mourinho raser mod dommer efter skuffelse – Se klippet her

Romas cheftræner, José Mourinho, var tydeligt irriteret over dommeren efter italienernes 2-2 deler mod norske Bodø/Glimt i Conference League. Det kom til udtryk i et interview efter kampen, hvor en irriteret Mourinho hellere ville høre interviewerens mening om dommeren.

José Mouinho var langtfra glad ovenpå Romas 2-2 kamp i Conference League mod norske Bodø/Glimt. Foto: REUTERS/Alberto Lingria.

Det var en lettere irriteret José Mourinho, der mødte Viaplays norske journalist Jan Aage Fjørtoft efter Conference League-kampen mellem Roma og norske Bodø/Glimt, som endte 2-2 på Stadio Olimpico i Rom. Det var dommerne, der var forklaringen på resultatet, mente Mourinho.

Da den tidligere norske landsholdsspiller Fjørtoft spurgte José Mourinho til kampens resultat, var den portugiske Roma-cheftræner ikke meget for selv at komme med kritikken. I stedet vendte han spørgsmålet om for at lade Fjørtoft selv svare på spørgsmålet, om Roma skulle have haft straffespark i to omgange.

– Så du kampen? Nej, du kan sige det. Kom nu, du ved det, ikke? Fortæl mig, hvad du så, sagde Mourinho, inden han til sidst forklarede, at han selvfølgelig mente, det var dommerens skyld, at kampen endte 2-2.

Roma-træneren mente, at der var flere straffespark til den italienske hovedstadsklub, der ikke blev dømt. Han uddybede:

– Vi skulle have haft to straffespark. Vi havde fire eller fem chancer mere for at score, sagde Mourinho, inden han tav og trak på skuldrene.

Du kan se interviewet i Viaplays twitter-opslag herunder.

For to uger siden mødte de to hold hinanden i Bodø, hvor Roma løb ind i et kæmpe nederlag til nordmændene på 6-1, hvilket var det største nederlag i José Mourinhos karriere som træner. Du kan læse mere om sensationen herunder.

Læs også: Mourinhos største nederlag: Nordmænd i ekstase over 6-1 sensation

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P