3F Superligaen

SønderjyskE’s træner: Jeg er en anderledes karakter!

SønderjyskE har ikke just haft den bedste start på Superligaen, men onsdag aften spillede holdet sig videre i Sydbank Pokalen mod AGF, og holdets cheftræner drømmer om at give tilbage til alle.

Michael Boris kom til SønderjyskE denne sommer efter to sæsoner i spidsen for ungarske MTK Budapest. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Michael Borris og SønderjyskE har langt fra fået den optimale start på Superligaen, men i Sydbank Pokalen er der måske et genvej til succes.

Onsdag aften vandt SønderjyskE nemlig med 2-0 ude over AGF, og har dermed spillet sig i kvartfinalen af turneringen, hvor SønderjyskE venter.

– De danske borgere er rare og virkelig åbenhjertede. Så som træner, vil du gerne give tilbage. Og hvis man flere gange får nul point, så er du nødt til at smile, fordi folk er flinke. Men jeg vil også give den tillid tilbage, som klubben gav mig i starten af sæsonen. Nu er vi videre til næste runde, og det er godt. Men jeg vil også blive i Superligaen. Jeg vil have, at folk kan mærke SønderjyskE-DNA’et, hvor der bliver kæmpet. Der er vilde folk i trænerstaben, der ønsker succes med klubben, siger Michael Borris til campo.dk.

Der er sket en del ting i SønderjyskE det seneste års tid, hvor klubben har fået nye ejere, og der er skiftet ud på mange positioner i truppen, hvor nye spillere og trænere er kommet ind.

– Nu har vi været i gang siden september og er tre måneder inde i sæsonen, og nu begynder de (spillerne, red.) at forstå, hvorfor ham den tyske fyr ude fra råber af dem. De skal ikke tage det personligt, fordi jeg ønsker at hjælpe. Jeg er en anderledes karakter og har en ny stil. Jeg er stolt af holdet, over det de gør og over det, som de forsøger at gøre, siger Borris.

SønderjyskE skal i næste runde af pokalturneringen møde Hvidovre IF, mens der i weekenden venter et opgør mod oprykkernes fra Silkeborg IF.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P