
Chelsea må undvære kroat i flere uger
Chelseas midtbanespiller Mateo Kovacic er blevet skadet til træning og meldes ude i flere uger, fortæller manager Thomas Tuchel.

En skade i baglåret sætter Chelseas midtbanespiller Mateo Kovacic ude i flere uger, hvilket kan betyde, han først er klar efter landskampspausen, skriver Sky Sports.
– Vi fik meget triste nyheder i torsdags. Han blev skadet i det sidste minut af træningen, siger Chelsea-manager, Thomas Tuchel og fortsætter:
– Han pådrog sig en baglårsskade og vil være ude i nogle uger. Han vil helt sikkert være ude i næste uge. Forhåbentlig er han tilbage efter landskampspausen.
Chelsea må i forvejen undvære Romelu Lukaku og Timo Werner, som heller ikke er med, når Chelsea lørdag møder Newcastle ude. Den kamp spilles klokken 16 og kan ses på Viaplay.
Læs også: Tuchel fortryder ikke: Lukaku og Werner ude i lang tid