LaLiga

Ancelotti ønsker ikke at holde på Hazard

Det er så langt fra blevet til det ophold i Madrid, som både Eden Hazard og Real Madrid formentlig havde drømt om for den 30-årige belgier, og klubbens nye manager har ikke tænkt sig at holde på belgieren, hvis han gerne vil væk.

Eden Hazard bliver ikke tvunget til at fuldføre sin kontrakt i Real Madrid. Foto: Juan Medina/Reuters/Ritzau Scanpix

52 kampe med fem mål til følge.

Sådan ser de lidet imponerende tal ud for belgiske Eden Hazard, efter han i sommeren 2019 skiftede London og Chelsea ud med Madrid og Real Madrid, og hans nye træner i Real Madrid, italienske Carlo Ancelotti, har ikke tænkt sig at holde på Hazard, hvis han ønsker at forlade klubben.

– Det giver sig selv, at vi skal tage højde for den individuelle spillers ønsker. I min professionelle karriere som træner har jeg aldrig tvunget en spiller, som ville væk, til at blive. Hvis en spiller ønske at smutte, så er man nødt til at lade ham gå. Det kan der efter min mening ikke være nogen tvivl om, siger Ancelotti fredag ifølge Sportbild.

Real Madrid betalte i sommeren 2019 115 millioner euro for Hazard i Chelsea, men med bare 16 ligakampe i sin første sæson og 14 i den seneste, har den spanske kongeklub langt fra fået den valuta for pengene, som de havde håbet.

Læs også: Kryptisk Laporta: Xavi bliver træner for Barca…en dag

I denne sæson har den 30-årige belgier spillet otte af Real Madrids 11 ligakampe, men endnu er det ikke blevet til scoringer for offensivspilleren.

Eden Hazard rygtes blandt andet tilbage til Chelsea, hvor han i perioden fra 2012 til 2019 spillede over 350 kampe iført den blå Chelsea-trikot. I Real Madrid har Eden Hazard en kontrakt, der løber til sommeren 2024.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P