Spillerforening om VM hvert andet år: FIFA kommer ikke videre med planer
Både UEFA og den sydamerikanske pendant CONMEBOL har taget taget afstand til FIFA's planer om et VM hvert andet år. Den internationale spillerforening, Fifpro. tror FIFA kommer til at ændre sine planer.
FIFA har barslet med ideen om et VM i fodbold hvert andet år. Det har affødt heftig kritik flere steder fra blandt andet DBU, UEFA og CONMEBOL, og nu stemmer generalsekretær i den internationale spillerforening, Fifpro, Jonas Baer-Hoffmann, i og afviser, at FIFA får held med sine planer.
– Der har været meget kritik. Det har de (Fifa, red.) indset, siger Jonas Baer-Hoffmann ifølge nyhedsbureauet AFP og fortsætter:
– Det er tydeligt, at hvis man prøver at tvinge det igennem og går imod alle disse parters interesse og ikke har opbakning fra dem, så kommer planen nok ikke videre.
Læs også: DBU om VM hvert andet år: Vanvittigt program og dårlig ide
Det er planen, at FIFA skal holde stormøde den 20. december, hvor man håber at kunne præsentere en plan, som alle kan være med til.
Du kan downloade campo.dk’s app i App Store og Google Play store – så får du de mest relevante nyheder hver dag!