3F Superligaen

Avis: Randers forhandler med målfarlig angriber

Randers FC's lejespiller Stephen Odey har gjort en rigtig fin figur i klubben. Nu fortæller sportsdirektør Søren Pedersen, at klubben er tæt på at hente nigerianeren på en fast kontrakt.

Stephen Odey har udover sine mange mål vist sig som en vigtig del af det offensive opspil i Randers FC. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

Otte mål i 10 kampe. Så flot lyder statistikken for Stephen Odey i Randers FC, og de er da også meget glade for den 23-årige angriber i Randers. Odey er kun i klubben på leje, men nu fortæller sportsdirektør Søren Pedersen til BT, at Randers er i forhandlinger med nigerianerens klub, belgiske Genk.

– Vi har en rigtig god dialog med agenten. Og der er interesse fra begge parter – så vi forhandler, siger han til BT’s transferpodcast.

Læs også: Odey blev dobbelt målscorer i europæisk Randers-remis

Stephen Odeys lejeaftale udløber til sommer næste år, så der er egentlig god tid, til hans planlagte returnering til Genk. Men angriberen har gjort så god en figur i det kronjyske, at klubben gerne vil få handlen på plads, allerede nu, forklarer Søren Pedersen.

– Når vi har lavet en lejeaftale, så er det for at være grundig med spilleren for at se, om de passer til vores klub. Og der er det klart, at han (Stephen Odey, red.) har vist sig så godt frem, at vi allerede efter kort tid kan sige, at det her er en god case for os. Så god, at vi allerede nu er interesserede i at gå videre med den, siger sportsdirektøren og fortsætter:

– Så vi er længere fremme i processen, end vi havde regnet med.

Ifølge BT har der forlydt belgiske rygter om en frikøbsklausul, som gør, at Randers kan købe Odey fri for godt fem millioner kroner. Søren Pedersen vil ikke kommentere på det eksakte beløb, men han fortæller, at beløbet er indenfor rammerne i Randers FC.

Du kan downloade campo.dk’s app i App Store og Google Play store – så får du de mest relevante nyheder hver dag!

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P