3F Superligaen

Sebastian Grønning ser frem til AaB-gensyn: Aalborg vil altid have en særlig betydning

Sebastian Grønning ser frem til at spille på sin gamle hjemmebane i Aalborg, når han i aften drager til Nordens Paris med sin klub, Viborg.

Sebastian Grønning har efterhånden fået åbnet godt op for målposen i indeværende sæson, hvor der senest blev til en kasse mod Silkeborg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Sebastian Grønning har udviklet sig til at blive en stor profil for domkirkeklubben, Viborg. Nu sætter han et par ord på sit forhold til Aalborg, og ikke mindst Viborgs betydning for spilleren i dag.

– Selvfølgelig har jeg har et fint forhold til AaB i dag. Klubben vil altid betyde noget for mig, fordi det er den klub, der har givet mig min fodboldopvækst, fortæller Viborg-bomberen i et interview til klubbens egen hjemmeside og fortsætter:

– Jeg er født og opvokset i Aalborg. Jeg betegner mig selv som Aalborg-dreng og jeg bor stadigvæk i byen (…). Men når det er sagt, har jeg ikke det store forhold til klubben længere. Der er ikke så mange relationer tilbage og AaB har udviklet sig meget som klub sidenhen, pointerer han og slår fast, at Viborg i dag betyder meget mere for Grønning:

– Viborg er begyndt at få et godt tag på mig – både som person og fodboldspiller – hvor jeg særligt synes, at fansene har været vildt støttende og gode til at hjælpe mig. Min selvtillid er derfor vokset i Viborg, afslutter han.

Sebastian Grønning har nettet fire gange i indeværende superligasæson.

Du kan se kampen mellem AaB og Viborg FF i aften klokken 19:00 på TV3 Sport og Viaplay.

Læs også: Efter superligagennembrud som 29-årig: Fodbold har altid betydet meget, men nu er der noget, som er endnu vigtigere

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P