Premier League

Zanka scorede på Schmeichel i stort danskermøde i Premier League

Der var fire danskere med fra start, da Brentford hjemme tog imod Leicester City i Premier League.

Zanka
Mathias Zanka Jørgensen kom på måltavlen, da Brentford tog imod Leicester i Premier League. Foto: Tony Obrien/Reuters/Ritzau Scanpix

Søndag eftermiddag var der dømt vaskeægte danskerbrag i Premier League, da Brentford hjemme i London tog imod Leicester City.

Her havde hjemmeholdet nemlig Mathias Zanka Jørgensen, Christian Nørgaard og Mathias Jensen med fra start, mens Leicester naturligvis havde Kasper Schmeichel i buret.

Det var udeholdet der kom bedst fra land, da belgiske Youri Tielemans efter blot 14 minutter bragte Leicester foran, men det ville Thomas Franks mandskab ikke lade sig stå hen.

Derfor blev det også 1-1. Og endda med en danskerscoring. Efter en time fik Brentford tilkæmpet sig et hjørnespark og her kom Mathias Zanka Jørgensen flot op til et indlæg af Mathias Jensen og headede bolden ind bag Kasper Schmeichel i Leicester-målet.

Kort herefter blev kampen så endnu en dansker rigere, da Leicester indskiftede Jannik Vestergaard. Og det fik vendt tingene på hovedet. Kort herefter bragte James Maddison nemlig endnu engang Leicester foran med 1-2, der også blev kampens slutresultat.

Læs også: Brendan Rodgers roser sin nye zambianske stjerne: Han minder meget om Vardy

Sejren til Leicester betyder, at man kravler forbi Brentford og indtager en niendeplads, mens Thomas Franks mandskab placerer sig i midten af Premier League-tabellen som nummer 12.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P