Randers-dominans grundlagde sejr over AGF
Randers FC trak sig sejrsrigt ud af østjysk lokalderby i en hårdtspillet kamp med masser af dueller.
Det har været – og er – en søndag præget af en masse derbyer og storkampe rundt omkring i både Danmark og i resten af fodboldeuropa.
Dette var også tilfældet i Randers denne eftermiddag, hvor hjemmeholdet tog imod ærke- og lokalrivalerne fra AGF.
Og det var et hjemmehold, som startede kampen klart bedst, mens AGF stille og roligt prøvede at æde sig ind i kampen.
Det ændrede dog ikke på det faktum, at randrusianerne kunne bringe sig foran efter blot 19 minutters spil, da en hård bold fra Nicolai Brock-Madsen blev forsøgt clearet af udeholdets Frederik Brandhof, der i stedet snød Jesper Hansen i AGF-målet. Et selvmål var dermed en realitet, og Randers moste ufortrødent videre.
Selvom AGF havde momenter med boldbesidelse, var det Randers FC der dominerede med mest tid på bolden og klart flest målforsøg. Nemlig 19 mod AGF’s ni.
De kunne derfor fejrer en fortjent 1-0 sejr, mens AGF fortsat må kigge langt efter at etablere sig i regnskabet om en placering i top seks.
Læs også: Derby-dag: Gyngende lægter, intense tacklinger og lækre mål, da Brøndby snørrede FCK
Sejren til Randers FC betyder samtidig, at kronjyderne kravler op på en tredjeplads i Superligaen – blot et point efter F.C. København på andenpladsen.
Læs også: Silkeborg og OB delte efter mål i den dybe overtid