Klopp om United-kantspiller: Han har alt, hvad man har brug for
Jürgen Klopp hylder den tidligere Dortmund-spiller, Jadon Sancho, der i sommers skiftede det tyske ud med den røde del af Manchester. Han ser et kæmpe talent i spilleren, som han tror kan blive en af verdens bedste.
Jadon Sancho er et verdensklassetalent med et stort potentiale, hvis du spørger Jürgen Klopp.
Det fortæller den tyske Liverpool-manager til The Mirror, der har kendskab til englænderen fra Dortmund, hvor han har fulgt meget med.
– Jadon Sancho er et verdensklasse talent, helt sikkert. Han har alt, hvad man har brug for, for at blive en af de bedste spillere i verden i fremtiden. Men han er stadig meget ung, understreger Liverpool-bossen inden han fortsætter:
– I Dortmund var de fulde af begejstring for ham, og det var med god grund. Jeg så en masse kampe, hvor han spillede enestående godt. Nogle folk mister tålmodigheden lidt hurtigt, og glem ikke de muligheder, United har på denne position, afslutter den ekstroverte tysker.
Læs også: United-manager før Liverpool: Det bliver ikke meget større