NordicBet-ligaen har fået nyt førerhold: Lyngby kom, så og sejrede på udebanen i Horsens
Magnus Kaastrup blev matchvinder for Lyngby, da han kort efter sin indskiftning i anden halvleg scorede sejrsmålet til 0-1. Sejren bringer Lyngby op på førstepladsen i NordicBet-ligaen.
NordicBet-ligaen har fået et nyt foreløbigt førerhold i form af Lyngby BK, der slog AC Horsens på udebane.
Første halvleg mellem de to mandskaber var meget lige, dog uden de helt store tilbud til nogle af holdene. Det største at berette var Marcel Rømers gule kort, og det fortæller en lille historie i sig selv.
I anden halvleg kom der mere sving i løjerne. Magnus Kaastrup kom på banen efter 57 minutter og blot fem minutter efter kunne han kalde sig selv for målscore, da han bragte Lyngby i front med 0-1.
Sejren til Lyngby sender dem til tops i Nordic Bet-ligaen, mens Horsens forbliver på femtepladsen.
Læs også: Efter superligagennembrud som 29-årig: Fodbold har altid betydet meget, men nu er der noget, som er endnu vigtigere