FCK’er drømmer om landsholdet, selvom konkurrencen er hård
Den formstærke spanier, Pep Biel, fortæller i et interview med Ekstra Bladet, at han drømmer om en landsholdsdebut for Spanien, selvom der er svære vilkår.
F.C. Københavns velspillende spanske spiller, Pep Biel, ser landsholdet som den ultimative drøm. Han erkender dog, at der er ekstrem meget konkurrence om pladserne.
– Lige nu drømmer jeg ikke om noget. Jeg tager det dag for dag. Selvfølgelig er det en drøm at spille for landsholdet, men konkurrencen er meget hård, fortæller spanieren til Ekstra Bladet.
Den alsidige offensivspiller siger derudover, at han for et halvt års tid siden tilknyttede en personlig træner, der har hjulpet ham meget.
Biel har i indeværende sæson nettet hele 11 gange og leveret otte assists i 22 kampe.
Læs også: Hausner før østjysk duel: Vi skal fortsætte vores gode defensive spil