3F Superligaen

David Nielsen om østjysk derby: Vi er klar med fuld energi

AGF’s cheftræner, David Nielsen, ser frem til et intenst opgør, når hans mandskab kommer på besøg i Randers søndag. Ovenpå Aarhus-klubbens seneste sejr mod AaB forventer cheftræneren, at holdet bevarer energiniveauet.

Sidst Randers FC gæstede Ceres park tabte AGF 2-1. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Søndag er der klassisk søskende-duel, når storebror AGF gæster lillebror fra Randers FC. Et opgør der kommer i kølvandet på en fin periode for AGF, som har vundet fire ud af de fem seneste superligakampe.

– Vi har haft god energi på det seneste, så vi skal bare sørge for at være klar til kampen søndag, siger cheftræner for AGF, David Nielsen til klubbens YouTube-kanal.

Læs også: FCK’er inden første derby: Bliver noget helt specielt!

Efter en sløj start på sæsonen ser det ud til, at David Nielsen og resten af AGF er ved at vende skuden. 

Om kampen mod Randers regner cheftræneren med, at det bliver et intenst opgør.

– Der bliver krudt på duellerne og dødboldene, og vi er selvfølgelig klar med fuld energi, og jeg synes, vi har spillet mange gode kampe imod Randers FC. Det er altid ekstremt tæt og der er ingen tvivl om, at det er et hold, vi har haft det svært imod.

Kampen bliver spillet søndag kl 16:00 og kan ses på Canal9 og Discovery+. 

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P