Arsenals midtbanedynamo er lykkelig efter sin første scoring for klubben
Den ghanesiske midtbaneslider, Thomas Partey, kronede en flot indsats mod Aston Villa med at score sit første mål for Arsenal. Et mål, der betyder usandsynligt meget for ham.
Thomas Partey skiftede i sidste sæson til ‘The Gunners’ fra Atlético Madrid, men tiden i London har været besværliggjort af skader og manglende spilletid. Nu kan han meget vel være på vej til et sent gennembrud.
Ghaneseren scorede nemlig sit første mål for London-klubben i går, og det var et mål og et øjeblik, som Partey i den grad havde ventet på.
– Hele holdet har været frustreret og vi ønskede derfor virkelig at vinde. Den vindermentalitet fik vi for alvor taget med ud på banen i dag, fortæller midtbanespilleren efter kampen ifølge goal.com inden han uddyber betydningen af sit første mål for klubben:
– Jeg har ventet på det øjeblik I lang tid. Det var det helt rigtige tidspunkt at score målet, som jeg er meget glad for, afrunder Arsenals nummer 5.
Læs også: Rafael Benitez: Portugisisk profil træner med igen