Klopp inden United-møde: Her er der forskel på Salah og Ronaldo
Liverpoool-manager, Jürgen Klopp, giver på dagens pressemøde sit bud på forskellene mellem Liverpools Mohamed Salah og Manchester Uniteds Cristiano Ronaldo, inden søndagens storbrag mellem de to klubber. Selv finder han dog sammenligningen uinteressant.
På dagens pressemøde inden topkampen mellem Manchester United og Liverpool FC på søndag giver Liverpools manager, Jürgen Klopp, sin vurdering af forskellene på de to klubbers største profiler – Liverpools Mohamed Salah og Manchester Uniteds Cristiano Ronaldo.
Læs også: Laudrup om Solskjær: Han sidder og puster ud
Den tyske manager forstår ikke personligt behovet for at sammenligne de to offensive profiler, men svarer alligevel på spørgsmålet.
– Det har jeg aldrig tænkt på. Hvorfor skal vi sammenligne Cristiano Ronaldo og Mo Salah? Det er klart, at begge er verdensklassespillere, så sådan er det, siger Klopp, inden han dog alligevel giver sit bud på forskelle mellem de to profiler.
– Selvom Ronaldos venstre fod ikke er så dårlig, vil jeg sige, at Mo’s (Salah, red.) venstre fod sandsynligvis er bedre. Måske er Cristiano lidt bedre i luften, og højre fod er nok bedre. Men hastighedsmæssigt er de begge ret hurtige, meget desperate efter at score mål – så måske er det det. Men jeg har virkelig aldrig tænkt ordentligt over det, og jeg er ikke så interesseret i det, undskyld, siger Liverpool-manageren.
Læs også: Vild Liverpool statistik på udebane – en ren målmaskine
Inden topkampen er Liverpool på en andenplads i Premier League med fire point ned til Manchester United på sjettepladsen. Kampen spilles søndag klokken 17.30 og kan ses på Xee eller viaplay.
Du kan downloade campo.dk’s app i App Store og Google Play store – så får du de mest relevante nyheder hver dag