Premier League

Arteta advarer efter hård medfart til Bruce: Det bliver kun værre

Steve Bruce er blevet fyret som manager i Newcastle og overvejer nu at stoppe helt, efter han har fået dårlig behandling fra fans og sociale medier. Det får Arsenal-manager, Mikel Arteta, til at advare om, at den hårde tone kan bremse udviklingen af fremtidige managers.

Mikel Arteta mener, behandlingen af Steve Bruce kan få talenter til at droppe drømmen om at blive managere. Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

Steve Bruce blev forleden fyret som manager i Newcastle United i forbindelse med det nye ejerskab i klubben. Han har efterfølgende udtalt, at han er blevet kaldt frygtelige ting af fans og ligeledes på sociale medier.

Du kan downloade campo.dk’s app i App Store og Google Play store – så får du de mest relevante nyheder hver dag

Ubrugelig. En fed omgang spild af plads, et taktisk uduelig kålhoved. Det er nogle af de ting, som Bruce skulle være blevet kaldt. Det får Arsenals manager, Mikel Arteta, til at råbe vagt i gevær overfor tonen og dens betydning for fremtidige managere. Det skriver Sky Sports.

– Min bekymring er, at min karriere er meget kort. Steve (Bruce, red.) har gjort det i årevis, over 1000 kampe. Hvis han har problemer – en med den erfaring kæmper – er der ikke en nem løsning på det, siger Arteta.

Læs også: Steve Bruces søn: Manglen på respekt har været utrolig

Arsenal-manageren har selv oplevet ubehagelige episoder, og er bekymret for fremtiden. Ifølge Arteta er der allerede sket en uheldig udvikling både for managere og i samfundet generelt. Folk vælger det sikre frem for konfrontationerne. Men han håber ikke, det betyder, at talentfulde managers i fremtiden dropper karrieren.

– Forhåbentlig ikke. Det er det, vi ikke kan tabe, fordi der er en masse mennesker med stort talent, store kapaciteter, siger han.

Læs også: Steve Bruce taler ud efter Newcastle-afskedigelse

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P