FC Midtjylland er fortsat uden europæisk sejr trods brav indsats
FC Midtjylland havde hårdt brug for en sejr, da de tog imod serbiske Røde Stjerne på MCH Arena. Nogen sejr blev det dog ikke til for midtjyderne.
Der var lagt i kakkelovnen til noget af en europæisk kamp, da FC Midtjylland hjemme tog imod Røde Stjerne, der har fået maksimumpoint efter Europa Leagues første to runder.
Kampen bølgende heftigt frem og tilbage, men det var midtjyderne, der kom bedst fra start. Det kastede også nogle fine forsøg fra sig, men uden mål til følge.
Efter 29 minutter fik stortalentet, Gustav Isaksen, sendt et godt skud afsted, men Røde Stjerne-keeperen baskede den sikkert væk i situationen. Kort derefter var Nikolas Dyhr tæt på, da han bragede bolden på stolpen, hvorefter den dansede på mållinjen og blev clearet. Utur for hjemmebaneholdet.
Læs også: Elias Olafsson: Jeg føler mig som førstevalg
I anden halvleg var det mere jævnbyrdigt. Efter 58 minutter kunne udebaneholdet så bringe sig foran på mål af Mirko Ivanic, der kynisk sparkede den op i nettaget bag en chanceløs Elias Olafsson. Målet kom efter serbernes første reelle skudchance.
Efter 77 minutter kunne Dyhr så endelig score for ulvene, da han kom først på en ripost efter et Victor Lind-drøn på stolpen. 1-1 i Herning.
På trods af et tungt pres fra FCM i de døende minutter blev det ved 1-1.
Læs også: Landsholdsrekord: Signe Bruun-show sendte Bosnien til tælling
De to andre mandskaber i Gruppe F, Ludogorets og Braga, spillede 0-1. Resultatet betyder, at stillingen i gruppen ser ud som følger: