Manchester City-fan overfaldet – nu reagerer klubben
En alvorlig hændelse udspillede sig i går efter Club Brügges kamp mod Manchester City. Her blev en belgisk bosiddende City-fan overfaldet og efterladt på en parkeringsplads i hjemlandet.
De triste omstændigheder på banen for Club Brügge, der i går tabte stort til Manchester City i Champions League, blev forværret umiddelbart efter kampen uden for banen, hvor en 63-årig belgisk bosiddende City-fan blev overfaldet.
Det beretter det belgiske medie, Het Laatste Nieuws, der skriver, at det drejer sig om fem gerningsmænd.
Læs også: Fransk stjerneangriber risikerer fængselsstraf
Det har fået Manchester City til at reagere i et officielt statement, hvor de ønsker alt det bedste for den implicerede fan og vil gøre sit for hjælpe med at finde gerningsmændene.
– I øjeblikket samarbejder vi med Club Brugge og politiet i både Belgien og i Manchester for at få mere information, skriver de og uddyber:
– Vores tanker går til familie og venner til den belgisk bosatte supporter, som fortsat er på hospitalet, lyder det i meddelelsen.
Du kan downloade campo.dk’s app i App Store og Google Play store – så får du de mest relevante nyheder hver dag!
Læs også: Manchester City og unge Palmer baskede Brügge med 5-1