Firemålskytte vinder første kamp for Leicester i Europa League
Patson Daka tegnede sig for fire scoringer, da Leicester fik sin første sejr i Europa League i denne sæson.
Onsdag aften skulle Leicester forsøge at få sin første sejr i Europa League i denne sæson, da man gæstede Moskva og Spartak Moskva.
Det engelske mandskab, der havde Kasper Schmeichel på mål, fik dog en utrolig dårlig start. Den danske landsholdsholdskeeper startede med at lade en svag bold gå ind og lidt efter scorede Spartak Moskva så igen.
Der var dermed lagt op til et svært comeback for Leicester, som dog lykkedes. Efter kampen kunne Leicester nemlig være taknemmelige for at have den zambianske angriber Patson Daka, som lavede fire flotte mål og dermed sikrede sit mandskab en 3-4 sejr og alle tre point.
Leicester spillede en ualmindelig god kamp, mens de havde stjernen Jamie Vardy på bænken i hele kampen. I det 82. minut kom Jannik Vestergaard desuden ind og var med til at sikre Leicesters tre første point i dette års Europa League-gruppespil.
Læs også: Thorup før PAOK: Kan tage et stort skridt i morgen