3F Superligaen

Randers laver comeback i vigtigt opgør

OB og Randers kan meget vel blive nummer seks og syv i Superligaen, og derfor var det en særdeles vigtig kamp for begge mandskaber i jagten på mesterskabsspillet.

Stephen Odey var årvågen, da OB med et dumt boldtab gav ham en friløber, som han kynisk kunne udnytte. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Søndag eftermiddag blev en begivenhedsrig affære i Odense, da både Randers og OB skulle forsøge at holde trit med den bedre halvdel af Superligaen. Det fynske hjemmehold satte sig tungt på kampen fra start, og fik tæmmet hestene fra Kronjylland.

Efter 18 minutters spil fik fynboerne udbytte for deres pres, da Mads Frøkjær kunne pande bolden ind mellem benene på Randers-målmand Patrik Carlgren.

Målet fik vækket de gæstende randrusianere, der langsomt kom bedre med i spillet og fik en gylden mulighed, da kampens dommer dømte et tvivlsomt straffespark. Straffesparket blev misbrugt af Vito Hammershøy-Mistrati, og HC Bernat i OB-målet sørgede med flere flotte redninger for pausestillingen 1-0.

I anden halvleg fortsatte gæsternes overtag i spil og chancer, hvor Bernat igen måtte trække flere fine redninger frem mellem stængerne. Men efter en times spil og et dumt boldtab på OB’s midtbane kunne Stephen Odey drible forbi OB-målmanden og sætte udligningen ind. I tiden efter udligningen fra Randers, var der flere store chancer i begge ender, uden det bragte scoringer med sig.

I kampens slutfase virkede det til, at begge hold var tilfredse med en pointdeling. Straffesparksskurken fra første halvleg ville det anderledes, da en bold faldt ned på kanten af det lille felt, og han med et hovedstød sendte den ind i det lange hjørne og blev matchvinder.

Randers holder dermed fynboerne på afstand i mesterskabsspillet og ligger a point med AaB, som har tredjepladsen. Fynboerne ligger lige over stregen, som bringer dem i mesterskabsspillet, mens FC Nordsjælland og Brøndby puster dem i nakken.

Læs også: FC Midtjylland igen i problemer i Farum

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P