3F Superligaen

Boilesen: Uafgjort er rimeligt

FCK gæstede søndag aften SønderjyskE i Superligaen i en kamp mellem rækkens nummer to og elleve. Derfor var det også en overraskelse, at FCK ikke tog alle point med hjem.

Boilesen lagde særligt vægt på en svær første halvleg i interviewet efter kampen. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix.

FC København fik kun et point med hjem fra Sønderjylland, da de spillede 1-1 med SønderjyskE. De havde ellers chancen til allersidst, da Jonas Wind brændte straffe kort før tid. Nicolai Boilesen skyder dog ikke skylden på den unge angriber.

– At vi brænder et straffe til sidst, er ærgerligt, men sådan er det. Jonas har banket den der ind 20 gange i streg. Det er selvfølgelig superærgerligt når man kan komme foran 2-1. Vi laver for mange fejl, og får kontrastød imod os. Vi spiller ikke en god nok kamp til, at jeg synes, det er tyveri, at vi kun får uafgjort, siger Boilesen efter kampen til TV3+.

FCK har flere spillere ude med skade og karantæne, men det skal heller ikke være en undskyldning for københavnerne hvis man spørger deres anfører.

– Alle ved vi har mange vigtige spillere ude, men sådan er det i fodbold. Vi spiller med de spillere vi har. Dem har vi fuld tiltro til. Der er andre som skal steppe op, og vi har en meget bred trup. Jeg har fuld tiltro til, at de drenge inde på banen kan gøre det godt, slutter Boilesen.

FC København kan kigge frem mod et derby mod Brøndby i næste weekend. De blågule fra vestegnen var tidligere på dagen pressede i deres kamp mod bundprop Vejle.

Læs mere om det her: Vejle snublende tæt på point i Brøndby

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P