
Tuchel efter kneben sejr: Brentford kunne sagtens have scoret
Thomas Tuchels Chelsea spillede sig på førstepladsen i Premier League efter lørdagens 0-1-sejr over danskerklubben Brentford. Tuchel fortalte efter kampen, at Brentford snildt kunne være kommet få måltavlen.

Chelsea trak det længste strå i deres 0-1-sejr over Thomas Franks Brentford i lørdagens Premier League-opgør.
Læs også: Ben Chilwell flugtede Chelsea tilbage på førstepladsen
Brentford var flere gange tæt på at komme på måltavlen med to stolpeskud og flere store chancer i kampens sidste tyve minutter, hvilket Chelsea-træner, Thomas Tuchel, erkendte efter kampen.
-Vi var stærke i de første 70 minutter af kampen, men vi var heldige ikke at inkassere mål i de sidste tyve minutter. Brentford tog en chance og smed 6-7 spillere ind i vores felt, og de kunne sagtens have scoret, fortalte Thomas Tuchel efter kampen til Chelseas hjemmeside.
Chelsea skal i næste spillerunde møde Premier League-bundproppen Norwich på Stamford Bridge.