Brøndby-profil: Målet er top 6 og at blive bedre på bolden
Josip Radosevic har sammen med resten af Brøndby-truppen fået fokus rettet ind på top seks og bedre spil med bolden. Der skal mål på tavlen søndag mod Vejle.
Brøndby skal score fleremål på søndag i 12.spillerunde af Superligaen, når Vejle Boldklub kommer på besøg.
Det er i hvert fald opskriften, som Josip Radosevic giver til klubbens hjemmeside.
– Lige nu er vores mål at gå efter at komme i top-6, og så kan vi tage den derfra, hvad vi så skal sigte efter. Men det er vores mål, og vi skal starte med at vinde kampe nu.
– Vi har arbejdet meget på, hvordan vi kan få offensiven til at blive endnu farligere og få scoret flere mål, end vi har gjort hidtil. Jeg håber også, at vi kan være klogere på bolden nu, og at vi får scoret nogle mål på søndag. Nu skal vi få sat nogle sejre sammen, og vi vil rigtig gerne starte på søndag mod Vejle, som heller ikke har været så godt kørende, siger kroaten.
Som campo.dk har skrevet tidligere, er Brøndbys scoringssnit markant forringet i denne sæson i forhold til mesterskabssæsonen. Brøndby har kun den sjette bedste scoringsprocent i Superligaen i denne sæson. Læs mere her.
Du kan downloade campo.dk’s app i App Store og Google Play og få notifikationer på alle nyheder fra dansk og international fodbold. Helt gratis.