Premier League

Ben Chilwell flugtede Chelsea tilbage på førstepladsen

Chelsea besejrede Brentford på udebane i et taktisk præget London-derby. Dermed er The Blues tilbage på førstepladsen i Premier League.

Ben Chilwell er tilbage for Chelsea FC efter en succesfuld knæoperation
Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix

Brentford havde tre danskere med fra start, da de lørdag aften tog imod et andet London-mandskab i Premier League – nemlig Chelsea.

Mathias Zanka Jørgensen, Christian Nørgaard og Mathias Jensen kunne således se venstrebacken Ben Chilwell kanonere Chelsea foran 0-1 med en flugter kort inden pausefløjt i en kamp, der var en taktisk præget affære.

Selvom Brentford pressede massivt i slutningen af kampen og havde flere gode forsøg, lykkedes det ikke for Thomas Frank og hans spillere at få en udligning i hus. Dette især grundet et par glimrende redninger fra Chelseas senegalesiske målmand Edouard Mendy, der var storspillende inde i målet.

Dermed endte kampen 0-1, der sender Chelsea tilbage på duksepladsen i Premier League. Blot ét point foran Liverpool.

Læs også: Solskjær efter nederlag: Jeg har truffet dårlige beslutninger

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P