UEFA åbner sag mod Italien efter Elanga beskyldninger om racisme
Som vi har skrevet tidligere på campo.dk, har det svenske fodboldforbund indberettet det italienske fodboldforbund for racisme mod Anthony Elanga i Sveriges U21-landskamp mod Italien. UEFA går nu ind i sagen.
Det europæiske fodboldforbund UEFA fortæller nu, at de har åbnet en disciplinærsag efter kampen mellem det italienske og svenske U21-landshold, hvor en unavngiven italiensk spiller skal undersøges for racisme.
Det er Manchester United-spilleren, Anthony Elanga, der skulle have været udsat for racistiske tilråb, men forbundet oplyser ikke hvad Elanga har fortalt, han er blevet udsat for at tilråb. De betegner det som et ‘groft udtryk’.
Det italienske fodboldforbund FIGC har tidligere benægtet alle beskyldninger mod deres spiller. Kampen mellem Italien og Sverige endte 1-1 tidligere på ugen.
Læs også: Courtois slagter UEFA: Bekymrer sig kun om egne lommer