Bekræftet: Liverpool må undvære Fabinho og Alisson i weekenden
Liverpools brasilianske spillere Fabinho og Alisson Becker bliver ikke klar til weekendens kamp mod Watford efter at de spillede landskamp natten til fredag.
Det har længe været ventet at Fabinho og Alisson Becker stod til at misse Liverpools Premier League kamp mod Watford i morgen lørdag, og nu har Jürgen Klopp bekræftet at de begge misser opgøret.
– Nogen har besluttet at give Brasilien muligheden for at spille i går nat (fredag morgen dansk tid, red.), og så besluttede andre, at vi skulle spille lørdagen klokken 12.30 mod Watford. Det er ude af vores hænder. Vi har vidst det i noget tid, så vi har besluttet, at gutterne tager direkte til Madrid, forklarede Liverpool-manageren på fredagens pressemøde med henvisning til Liverpools Champions League kamp mod Atletico Madrid i den kommende uge.
Klopp, der også undvære de to midtbanespillere Curtis Jones og Thiago, men havde dog også gode nyheder med på pressemødet.
Som det var ventet er både Trent Alexander-Arnold og Diogo Jota klar til opgøret mod Watford.