Bebou lynede to gange for Hoffenheim, der endnu engang satte Köln på plads
Hoffenheim har slået Köln i deres seneste seks kampe. I aftes blev det til den syvende sejr i træk for klubben, der gav 10 minutters spilletid tid Robert Skov og Jacob Bruun-Larsen.
Hoffenheim tog hjemme imod Köln i Bundesligaens ottende runde. Hjemmebaneholdet havde på forhånd en god statistik mod Köln, og den stime fortsatte efter aftenens sejr på hele 5-0.
Selvom udebanemandskabet bød sig godt til i første halvleg, var det Hoffenheim der kunne gå til pause med en 1-0 føring i bagagen. Målet blev scoret af hurtigløberen fra Togo, Ihlas Bebou.
Læs også: Laporta understreger: Fransk stjerne har en fremtid i klubben
Anden halvleg var knapt begyndt før kampens første målscorer, Bebou, så sit snit til at score endnu en gang. 2-0 til forhåndsfavoritterne efter 48 minutter.
Minuttet efter kunne Christoph Baumgartner øge føringen til 3-0 og cementere at Hoffenheim for alvor var i fuldt vigør fra anden halvlegs start.
En af klubbens egne talenter, Dennis Geiger, gjorde det efter 73 minutter til hele 4-0 på lidt rodet vis, men glæden var ikke til at tage fejl af.
Med ti minutter igen kom både Robert Skov og Jacob Bruun-Larsen i aktion, og de kunne nå at se Stefan Posch bringe hjemmeholdet foran med decimerende 5-0 inden kampens dommer fløjtede forestillingen af.
Hoffenheim kravler med storsejren op på en foreløbig 8. plads – ét point efter aftenens helt store tabere fra Köln.
Læs også: Viborg og Silkeborg delte i porten i sandt oprykkerderby