
AC Milan forlænger med Saelemaekers
Den italienske storklub AC Milan har sikret sig belgiske Alexis Saelemaekers’ underskrift på en ny kontrakt, der løber til juni 2026.

Den belgiske højrekant Alexis Saelemaekers har skrevet under på en ny kontrakt med AC Milan med udløb i juni 2026. Det oplyser AC Milan på Twitter.
Saelemaekers kom til AC Milan i januar 2020 fra Anderlecht på udlån, men Milan valgte at hente belgieren på en permanent aftale i sommeren 2020.
Ifølge Football Italia stod Saelemaekers oprindelige kontrakt til at udløbe i 2024, men Milan har været så ivrige i at forlænge med den 22-årige belgier, at de allerede nu har sikret sig hans underskrift på en længerevarende aftale.
Saelemaekers har siden sin ankomst til AC Milan bidraget med 4 mål og 10 oplæg i 64 kampe.
Læs mere: Kent Nielsen efter remis mod Viborg: Vi var klart bedst