Premier League

Klubkammerat om Kanes 468 målløse minutter: Han skal nok komme i gang

Harry Kane er i manges optik synonym med stribevis af målscoringer. Men i indeværende Premier League-sæson er det blevet til 468 minutter uden mål for den engelske targetmand fra Spurs.

Eric Dier tror fuldt ud på, at Harry Kane nok skal komme i gang med målscoringen i denne sæson. Foto: Paul Childs Reuters/Ritzau Scanpix

Der har været langt mellem snapsene i forhold til målscoringen i denne sæson for Harry Kane. Faktisk så langt, at han efter de første seks kampe ikke har nettet i Premier League. Det er dog ikke noget, som Eric Dier ser det helt store problem i per nuværende.

Til Sky Sports fortæller den engelske forsvarsspiller, Eric Dier, at han fortsat har stor tiltro til sin landsmand, Harry Kane, selvom det har haltet lidt med slutproduktet i dette års udgave af Premier League:

– Jeg ved af gode grunde ikke, hvornår han kommer til at score. Men jeg er ikke rigtig bekymret. Jeg ved han vil komme til at score en masse mål. Så det er ikke noget, jeg rigtig tænker over. I alt den tid jeg har spillet for Tottenham, har folk konstant sat spørgsmålstegn ved ham (Harry Kane, red.), forklarer Spurs-spilleren og nuancerer:

– Selv til EM, hvor han ikke scorede i de første to kampe, begyndte folk at sige, at han ikke hørte til på holdet. Det var i min verden helt uforklarligt, afrunder han.

Læs også: Arteta: Gabriel Martinelli indgår i mine planer

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P