Bayern-stjerne kan ende bag tremmer
Franske Lucas Hernandez risikerer op mod et halvt år bag tremmer. Tirsdag skal han møde i retten i Madrid.
Bayern Münchens forsvarsspiller Lucas Hernandez er kommet i knibe. Retten i Madrid har bedt ham møde op på tirsdag, hvor han risikerer at blive idømt op til seks måneders fængsel, skriver Marca.
Franskmanden har brudt et polititilhold fra sin ekskæreste, da han rejste til USA med hende. Der var gensidig enighed om at rejse sammen, men det har ingen indflydelse på hans dom, som han blev givet i 2019.
Her blev forsvarsspilleren idømt seks måneders fængsel for at bryde polititilholdet, og da han ikke har en ren straffeattest, kan han få op til seks måneders fængsel.
På daværende tidspunkt valgte Hernandez sammen med sit advokathold at appellere dommen. Tirsdag viser det sig, om det lykkes at få dommen omstødt, eller om franskmanden skal i fængsel.
Læs også: Boateng idømt bøde på 13 millioner for overfald på ekskæresten