Boateng idømt bøde på 13 millioner for overfald på ekskæresten
Den tyske forsvarsspiller Jerome Boateng er kendt skyldig i overfald på moren til sine tvillinger under en ferie i 2018.
I dag var udskiftningsbænken blevet til anklagebænken, da Jerome Boateng var anklaget for at slå og bide sin tidligere partner under en ferie.
Udover bid og slag mente anklagemyndigheden også, at en lampe og en køletaske blev kastet i ekskærestens retning.
Sagen var dog en anden, hvis man skal tro Boatengs forklaring.
Læs også: Boateng er ny spiller i Lyon
I et ophedet kortspil eskalerede frustrationerne mellem de to parter, og hun blev aggressiv og slog ham. I et forsøg på at skubbe hende væk fik han væltet hende. Han har også kastet en pude, som har væltet en lampe, forklarede Boateng ifølge BBC.
Strafferammen for overfaldet er fængsel i op mod fem år, men i sidste ende valgte retten altså at idømme en bøde på 13 millioner.