Angrebs boost til Barca: Offensiv duo tilbage i træning
FC Barcelona har i løbet af denne sæson haft svært ved at score mål samtidig med, at mulighederne på angrebspladserne har været få. Mandag kunne klubben dog bringe gode nyheder, da Sergio Agüero og Ousmane Dembélé er begyndt at træne sammen med resten af holdet igen.
Siden Lionel Messi og Antoine Griezmanns afgang denne sommer, har FC Barcelona haft svært ved at score mål. Derudover har mulighederne på de offensive positioner været få.
Søndag kunne den catalanske klub dog bringe gode nyheder på deres officielle hjemmeside. Sergio Agüero og Ousmane Dembélé er nemlig begge begyndt at træne sammen med resten af truppen efter længere skadesperioder.
Læs også: Den tilbagevendte målkonge er stolt over sin første triumf med Frankrig
Dembélé fik en knæskade tilbage i juni, hvilket han blev opereret for, mens argentinske Agüero pådrog sig en lægskade i august.
Begge spillere er dog ikke helt klar endnu, og deltager dermed kun delvist i træningen sammen med resten af truppen. Barcelona må derfor håbe, at Agüero og Dembélé når at blive klar til deres næste kamp mod Valencia søndag den 17. oktober.