Premier League

Solskjær har opbakning fra ledelsen i United

Forventningerne til Manchester United er klare, de skal ikke smide point mod Aston Villa og Everton. Derfor er der kommet pres på Ole Gunnar Solskjær, som dog får opbakning fra sin chef.

Den norske træner fik særligt kritik efter weekendens uafgjorte resultat. Her startede verdensstjernen Cristiano Ronaldo på bænken. Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix.

Manchester United er gået igennem en svær periode med kun to sejre i seks kampe. Flere kritiske røster har sået tvivl om Ole Gunnar Solskjærs berettigelse til trænersædet hos Red Devils, men nu forsvarer Uniteds fodboldchef ham.

– Vi skal beholde kontrollen og ikke bevæge os væk fra planen. Ole og staben er fokuseret på netop det. Vi har en langsigtet strategi og er sikre på den retning vi skal gå. Vi tror på, at vi har talent og karakter til at opnå succes, siger John Murtough.

Murtough kommenterer også på Uniteds transfers og understreger igen, at planen er langsigtet.

– Vi sigter efter kontinuitet for holdet og taler ofte med Ole, om hvordan holdet kan udvikle sig. Vores hold har en god balance mellem talenter, spillere i deres bedste alder og de mere erfarne spillere, som kan lære fra sig. Vi ønsker en trup, der kan konkurrere i dag og i fremtiden, siger Murtough på et fanforum.

Selvom Solskjær og United er inde i en dårlig stime, ligger de på Premier Leagues fjerdeplads, kun fire point efter Chelsea som indtager førstepladsen.

Læs også: Ole Gunnars regime i Manchester – som når forældre sender deres barn i skole for første gang

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P