
To Liverpool-profiler skadet med landsholdet
Diogo Jota og Curtis Jones er blevet skadet på deres respektive landshold. Omfanget af skaderne kendes dog endnu ikke.

Både Diogo Jota og Curtis Jones har pådraget sig skader i landsholdslejrene i Portugal og på det engelske U21-landshold.
Ifølge portugisisk medie er der i Jotas tilfælde tale om en muskelskade, mens Liverpool Echo skriver, at Curtis Jones ikke var med i gårsdagens kamp for det engelske U21-landshold grundet et slag, som man endnu ikke kender det fulde omfang af.
Læs også: Fodboldekspert om det nye Newcastle: Det vigtigste er nærmest, at Mike Ashley forsvandt
Liverpools næste kamp spilles den 16. oktober, hvor man skal en tur til London og møde den nye manager Claudio Ranieris Watford-mandskab. Om de to spillere når at blive klar til denne kamp, er stadig uvist.