International Fodbold

Ødegaard efter kval-kamp: Vi er naive og dumme

Norge holdt fredag aften liv i deres VM-håb, da de gæstede den tyrkiske heksekedel og fik et point med hjem.

Ødegaard har haft en god måned i september med et Arsenal-hold i fremgang. Foto: Ozan Kose/AFP/Ritzau Scanpix.

Norge kom i aftenens kvalifikationskamp mod Tyrkiet hurtigt bagud. Arsenals midtbanespiller, Martin Ødegaard har en forklaring på hvorfor.

– Vi spiller os ind i problemer, i de første ti minutter er vi naive og dumme og laver mange fejl. Særligt på vores egen banehalvdel. Vi giver et mål væk, men kæmper os tilbage. Det viser mentalitet og styrke, siger Ødegaard til TV2 Norge efter kampen.

Spørger man landstræner Ståle Solbakken dummer holdet sig også, da de ellers burde være forberedte på tyrkernes høje tempo fra start.

– Vi gik lige i deres fælde. Vi vidste, at de ville starte i et højt tempo, men i begge halvlege starter vi med dumme fejl. Jeg er meget, meget glad, hvis vi ser bort fra de første ti minutter af første halvleg og de første fem minutter af anden halvleg. I resten af kampen er vi det bedste hold. Det er en flot præstation, siger Ståle efter kampen.

Nordmændende ligger fortsat på gruppens andenplads og kan selv kontrollere sin skæbne.

Læs også: Norges VM-håb holdt i live i Tyrkiet

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P