Gerrard til Newcastle? Ny ledelse kigger på potentielle emner
Daily Mail erfarer, at den nye ledelse i Newcastle United er i fuld gang med at se på potentielle emner, der skal erstatte Steve Bruce som manager i klubben.
Steven Gerrard eller Brendan Rodgers. De to navne skulle være i spil som ny manager i Newcastle United, der netop har fået nye ejere. Det erfarer Daily Mail.
Mediet skriver, at den nye ledelse er i fuld gang med at se på potentielle emner som ny manager for klubben, hvor man gerne vil have en ny mand ind i stedet for Steve Bruce. Og gerne en, der helst skal have en eller anden form for Premier League-erfaring.
Læs også: Bruce om nye Newcastle-ejere: Vil normalt have en ny manager
Ifølge avisen er Leicester-manager Brendan Rodgers en potentiel kandidat, og det samme skulle Steven Gerrard altså være. Sidstnævnte skulle desuden angiveligt være fristet af, hvad der kommer til at ske i Newcastle.
Kilder i Skotland hævder nemlig, at Steven Gerrard formentlig har gang i sin sidste sæson som Rangers-manager.
Læs også: Fodboldekspert om det nye Newcastle: Det vigtigste er nærmest, at Mike Ashley forsvandt