Premier League

Lingard om Ronaldo: Har bragt disse tre styrker

Jesse Lingard roser Cristiano Ronaldo for portugiserens indvirkning på ham og truppen efter tilbagekomsten til Manchester United og peger på tre styrker.

Foto: REUTERS/Phil Noble.

Det er ikke gået manges næse forbi, at Cristiano Ronaldo er skiftet tilbage til Manchester United i sommers. Heller ikke holdkammeraten Jesse Lingard, der har masser af ros til overs for den portugisiske verdensstjerne.

Han mener, tilbagekomsten har haft en stor indvirkning på truppen og peger på tre styrker ved Ronaldo til Manchester Evening News.

– Han har tilført en ledelsesfaktor. Han vil vinde til træning, han vil vinde i kamp. Han vil vinde trofæer, siger Jesse Lingaard og fortsætter med styrke nummer to:

– Han er fantastisk at være sammen med. At se, hvad han laver. Og man kan virkelig lære små ting af ham.

Læs også: Ekspert med kritik af Ronaldo: Ingen grund til at vise det sådan

Jesse Lingard slutter af med den tredje og sidste styrke, der har imponeret ham ved Ronaldo.

– Han er en af de bedste spillere i verden. At have ham hjemme igen er perfekt for os i øjeblikket. Vi ved, han vil score mål og vinde kampe for os, siger han.

Efter sin retur til Manchester United fra Juventus denne sommer har Cristiano Ronaldo scoret fem mål i blot seks kampe fordelt på Premier League og Champions League. Lingard, Ronaldo og Manchester United er på nuværende tidspunkt på en fjerdeplads i Premier League efter syv kampe.

Læs også: Ekspert: Ronaldos ankomst har ikke løst Manchester Uniteds problem

Læs også: Ferguson kritiserer Solskjær for bænkede Ronaldo

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P