LaLiga

FC Barcelona-profil afviser krisesnak: Vi er ikke i et hul

Ifølge Frenkie de Jong er snakkene omkring FC Barcelonas nuværende situation meget overdrevet.

Frenkie de Jong tror fortsat på, at FC Barcelona kan nå at gøre sig gældende i LaLiga. Foto: Javier Soriano/AFP/Ritzau Scanpix

FC Barcelona tabte senest med 2-0 til Atlético Madrid, og i Champions League har Barca tabt de første to kampe med 3-0 til henholdsvis Bayern München og Benfica.

Det har for alvor fået alarmklokkerne til at ringe i det spanske, hvor særligt Ronald Koeman udsættes for hård kritik. Spørger man dog hans hollandske landsmand og spiller Frenkie de Jong, er situationen ikke så slem.

– Det er meget overdrevet, og vi er ikke i et hul. Resultaterne er dårlige. Det kan ingen ignorere, så jeg bemærker en negativ følelse i klubben, når der er dårlige resultater i en klub som Barca. Jeg er skuffet, men jeg er ikke deprimeret, siger Frenkie de Jong ifølge Sport, der fortsat ser muligheder for at opnå store ting i LaLiga.

– Sæsonen er ikke forbi endnu, for vi er ikke så langt efter Real Madrid og Atlético. Og der er stadig 30 kampe tilbage i ligaen.

Læs også: Luis Enrique: Gavi er en spiller med stor personlighed

FC Barcelona spiller næste kamp den 17. oktober hjemme på Camp Nou mod Valencia, når landholdspausen er forbi.

Mest populære

Notifications

Notifikationer