Ekspert: Ronaldos ankomst har ikke løst Manchester Uniteds problem Jamie Carragher er den seneste ekspert der udtaler, at Manchester United mangler at spille sammen som hold. Noget, Gary Neville tidligere også har pointeret. Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix
Premier League

Ekspert: Ronaldos ankomst har ikke løst Manchester Uniteds problem

Jamie Carragher mener ikke, at Cristiano Ronaldos retur har løst Manchester Uniteds problemer. Det skriver han i sin klumme hos The Telegraph.

Jamie Carragher er den seneste ekspert der udtaler, at Manchester United mangler at spille sammen som hold. Noget, Gary Neville tidligere også har pointeret. Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Selvom Cristiano Ronaldo personligt har fået en rigtig fin start i Manchester United, halter holdet stadig. Flere eksperter påpeger, at det engelske mandskab mangler at spille sammen som en enhed – som et hold. Det gjorde Gary Neville senest, og nu deler Jamie Carragher samme holdning.

– De er stadig et hold med individualister fremfor et rigtigt hold. Cristiano Ronaldo har kun tilført mere individualitet end at løse problemet. Derfor har de – til trods for at at have en fantastisk trup – ikke niveau som de andre tre hold (Chelsea, Liverpool og Manchester City), skriver Jamie Carragher i sin klumme hos The Telegraph og pointerer.

– De har misset fem point i de seneste to hjemmekampe, og det viser deres ustabilitet, skriver Carragher endvidere.

Læs også: Ferguson kritiserer Solskjær for bænkede Ronaldo

Manchester Uniteds næste mulighed for point kommer den 16. oktober, hvor man møder Leicester på udebane i Premier League.

Mest læste

Notifications

Notifikationer