Victor Linds hammer mod FCN er kåret som bedste mål i september
Den unge goalgetter fra Løgumkloster, der har taget FC Midtjylland med storm i denne sæson, har scoret månedens mål for september måned i 3F-Superligaen.
3F-Superligaens bedste mål for september måned blev scoret af Victor Lind fra FCM, og den hæder er den unge angriber glad for.
Lind har for alvor fået sit gennembrud i denne sæson for FC Midtjylland, hvor det er blevet til en del spilletid og et par flotte mål for ulvene. Nu kan han så sætte kronen på værket efter en velspillet september måned, hvor han efter slangehugs-scoringen mod FCN har modtaget prisen for månedens bedste mål.
– Det er jo bare fedt. Det er en drøm at score mål hver eneste gang, men ekstra fedt, når man laver et godt mål, fortæller han til campo.dk.
Læs også: Kasper Dolberg er er blevet sin skade kvit
Han forklarer yderligere, at det lange udspark fra Elias Rafn Olafsson, der leverede assisten til målet, ikke var noget de ligefrem havde øvet på træningsbanen.
Målet var Victor Linds nummer to i sæsonen, hvor han står noteret for seks indskiftninger. Hans første mål i Superligaen var desuden et mindeværdigt hug fra distancen i kampen mod Sønderjyske tilbage i august måned.
Læs også: Virgil van Dijk taler endelig ud om tiden efter knæskaden