3F Superligaen

Oliver Villadsen underskriver ny kontrakt med FC Nordjælland

Den 19-årige højreback Oliver Villadsen har forlænget sin kontrakt med klubben fra Farum, hvor han får alvor har bidt sig fast i startelleveren.

FC Nordsjælland gæster OB i Superligaen
Foto: fcn.dk

Det unge talent Oliver Villadsen har været fast inventar hos FC Nordsjælland i denne sæson, hvor han i den grad har erobret pladsen på højre wingback. Kontraktens længde er dog ukendt.

Han udtaler til FCN’s hjemmeside, at han har stærke følelser for klubben, der har været med til at forme ham som fodboldspiller og menneske:

– Jeg er virkelig glad for at forlænge min kontrakt med den klub, som betyder alt for mig. FC Nordsjælland sidder dybt i mig, fordi jeg har fået så meget læring, så mange venskaber og så mange oplevelser her. Så forlængelsen giver mig en masse ro, siger han sympatisk og fortsætter:

– Det er rart at blive belønnet for sit hårde arbejde, men det giver mig også blod på tanden for at opnå mere. Mit fokus er på at skaffe resultater til holdet, fordi hvis vi præsterer kollektivt, skal jeg nok også præstere individuelt, afrunder han.

Oliver Villadsen har spillet i næsten samtlige minutter for Farum-klubben i indeværende sæson, hvor det foreløbigt er blevet til to scoringer fra den unge back, som trådte sine barndomsstøvler i Blovstrød IF – blot få busstop fra Farum.

Læs også: Fokuseret Bisseck på Fredensvang: Jeg vil være den sidste til at sige nej til AGF

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P